Supervision
Supervisionen skal understøtte den professionelle i at håndtere udfordringer i hverdagen samt skabe udvikling fagligt og fagpersonligt.
I det terapeutiske såvel som det socialpædagogiske arbejde er tvivlen et grundvilkår. Tvivlen er med til at sikre, at vi hele tiden reflekterer over og vurderer om vi er på rette vej, eller om andre veje vil være bedre at gå. Nogle gange kommer man på afveje, nogle gange kommer man i en blindgyde og andre gange bliver man naturligt i tvivl om, hvilken vej man bør vælge gå. Årsagerne til at man som professionel mister orienteringen eller bliver i tvivl kan være forskellige. Disse kan således både handle om faglige, metodiske, strukturelle og mere personlige udfordringer.
Supervision kan her være en hjælp til at genvinde orienteringen. Set fra mit perspektiv giver supervision os mulighed for at kigge på egen praksis og ad den vej udvikle egen faglighed, metodik og personlige tilgang til de udfordringer eller tvivl der opleves.
I supervisionen fremlægges de udfordringer og problemstillinger, som man støder på i sit arbejde.
Jeg vil som supervisor være ansvarlig for at skabe det nødvendige fundament for, at man atter kommer på sporet. Typisk vil dette være en proces, hvor jeg først vil søge at udbrede landkortet og skabe en samlet forståelse af de udfordringer, der opleves. Dernæst få samlet indsigt i og overblik over, hvordan dette kan håndteres. Herunder også, hvordan man mere konkret kan tilgå udfordringerne fagligt og personligt. Løbende vil jeg, når det er relevant, komme med faglige indspark eller konkrete redskaber, som kan give nye perspektiver på sagen.
Målet med supervisionen er at give overblik og inspiration til at komme videre i det stykke arbejde, hvor man er i tvivl eller er stødt på grund. For at gøre dette muligt er det afgørende at supervisionsmiljøet er afslappet, uhøjtideligt, fordomsfrit og trygt. Jeg betragter det som min fornemmeste opgave at sørge for netop dette.